Traditioner

I Eventyrhuset har vi flere faste traditioner i løbet af året. Fastelavn, jul, og bedsteforældredag er bare nogle af dem vi afholder i huset

Fastelavn

Fastelavn fejrer vi i Eventyrhuset med tøndeslagning, sang og boller.

Børnene må gerne komme udklædt denne dag, men det er op til den enkelte. I børnehaven er det ligeledes også muligt at blive sminket.

Det er en lidt anderledes dag med fest og udklædning. Stemningen er hele dagen høj, og børnene nyder det hele. 

Tøndeslagningen foregår i skolens gymnastiksal, og man er velkommen til at deltage denne dag som forældre - også gerne klædt ud.

Gislev Festival

Gislev Festival afholdes i juni. Det er en fest for hele familien, hvor der er mulighed for at komme og være sammen om et hyggeligt arrangement og lytte til en masse god sang og musik.

Børnehaven optræder denne dag med et par sange, som vi i forvejen har leget og øvet sammen.

Sommerfest

Sommerfesten afholder vi her i børnehaven i september, hvor hele familien er inviteret til en hyggelig og traditionsrig eftermiddag. Personalet planlægger dagen, og der vil som regel være et tema, som binder dagen sammen.

Vi leger og spiser fælles buffet. Der er god mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af grupperne, og forældrene kan denne dag få sig en snak med de forældre, som de måske ikke når at se i hverdagen. Efter en dejlig dag hjælpes vi med oprydningen og siger tak for i dag.

Luciafest

I Eventyrhuset summer det af julestemning, og som de fleste andre steder holder vi fast i traditionen med julefesten, hvor vi går Lucia med lys og kjole.

Drengene optræder også denne dag med, med det som de har øvet sig på. Måske en sang eller en sjov video.

Børnene holder meget af dette arrangement, og der er bestemt lagt op til en skøn og hyggelig eftermiddag, hvor børn med deres forældre kan besøge de små værksteder i løbet af eftermiddagen. Vi serverer æbleskiver, saft og kaffe. 

Bedsteforældredag

Bedsteforældredagen er en af de helt store begivenheder på året.

Her får bedsteforældre en fantastisk mulighed for at følge deres børnebørn en dag i børnehaven.

Børnene nyder at vise børnehaven og deres dagligdag frem for bedsteforældrene.

Bedsteforældrene har en lille blomst med, som de sammen kan plante ud på vores fine legeplads.

Dagen er fyldt med hygge, sang og underholdning. Børnehaven serverer boller og kaffe.

Afslutning i storegruppen

Vi har i flere år haft en tradition for at holde en mindre afskedsfest for de børn, der skal videre i forårs-SFO og nu ikke længere er børnehavebørn.

Festen for de store børn holder vi en eftermiddag, hvor I som forældre deltager. Her får vi lidt mad sammen, og børnene kommer på skift op og får hver en lille overraskelse med hjem.

Desuden holder børnene et lille arrangement for de resterende børn i børnehaven. Her bliver der ofte serveret lidt mad og en lille dessert.