Overgang fra dagpleje

For at sikre, at overgangen fra dagpleje til børnehave bliver så god og tryg som mulig, forbereder vi den på mange forskellige måder.

Tæt samarbejde

I Eventyrhuset besøger dagplejen huset flere gange i løbet af året. Dagplejerne kommer gerne på besøg 2-3 gange, inden barnet begynder i børnehaven. Gennem et åbent og målrettet samarbejde mellem dagpleje, privat passer og børnehave skabes en større sammenhæng mellem barnets dagligdagsmiljøer og en lettere overgang fra dagpleje og privat passer til børnehave.

Der afholdes ligeledes et overleveringsmøde med dagplejen samt barnets forældre, så vi på denne måde kan give barnet den bedste start på det nye børnehaveliv.  

Her har vi mulighed for at spørge ind til barnets vaner, og om der er særlige hensyn vi skal være opmærksomme på.